Bore- og sprængningshold bruger meget tid på evakueringsperimetre, fra projektering til udbredelse. De fleste bliver ved cirklen. Her står, hvad cirklen giver, hvad den ikke kan, og hvad den ballistiske kuppel ændrer.
Centreret om sprængningens tyngdepunkt er den det mindste, enhver evakueringsplan skal indeholde. Den opfylder tre formål.
De skyldes ikke anvendelsen: en cirkel kan hverken det ene eller det andet.
Den ser bort fra terrænet. Én enkelt radius anvendes på en topografi, der ikke er flad. Den undervurderes mod lavere partier, hvor et kaststykke når længere, og overvurderes mod højere partier, hvor det lander tættere på. Det første er en risiko; det andet binder areal uden grund.
Den ser bort fra sprængningens retning. Kastet går ikke lige til alle sider: tændfølgen giver det en dominerende retning. En fast radius behandler derfor bagsiden som fronten og holder overalt den længste rækkevidde.
Det bliver sværere, når flere nærliggende sprængninger går i samme runde. Hver perimeter skal beregnes, alle lægges sammen til én kontur, og det ud fra filer fra flere programmer, før tegningen findes.
Hvert manuelt trin er en anledning til fejl, på en oplysning der afgør, om mennesker flyttes væk.
Den svarer på begge grænser på én gang og giver fire ting.
BlastClear anvender denne tilgang på alle tre sprængningstyper i ét og samme miljø: lukkede konturer til produktion, polylinjer til forspaltning, punkter til bloksprængning. Sprængninger i samme runde lægges sammen til én perimeter, og resultatet leveres som PDF-tegning, som DXF eller som billede.
På ét åbent brud anslås den tid, der vindes ved dette arbejde, til omkring to hundrede timer om året. De faktiske gevinster afhænger af forholdene på stedet.